Sportigan genåbnede i Horsens
To rutinerede herrer står bag relanceringen af sportsbutikken.
Det er Lasse Jacobsen og Erik Olesen, der står bag butikken, og det er et par rutinerede herrer. De har nemlig gennem de sidste ni år drevet Sportigan i Brædstrup. De to forventer da også at kunne hente en del synergier mellem de to butikker.
- Varer, vi ikke har på hylden i Horsens, kan komme herind fra Brædstrup med dags varsel - og naturligvis det samme den anden vej. Det skulle gerne være en fordel for kunderne, siger Lasse Jacobsen til OnsdagsAvisen Horsens.
Han satser på, at butikken i Horsens bliver for hele familien, og vil i den kommende tid lave ændringer i både sortiment og butikken.